Logo
70 70 29 29 kundeservice er lukket
  • MandagLukket
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • TorsdagLukket
  • FredagLukket
  • Lørdag8-22
  • SøndagLukket
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Opskrifter

11 tips til mindre madspild

I de danske husholdninger smider vi tilsammen 260.000 tons mad ud hvert år. Det er et tal, man kan blive helt forpustet af, men det er heldigvis let at bidrage til at gøre tallet en lille smule lavere. Spar penge og skån miljøet - vi giver dig 11 tips til mindre madspild i hjemmet.

1. Hold øje med, hvor meget mad du smider ud

For at få en idé om, hvor meget mad du egentlig smider ud, kan du prøve at føre dagbog i en uge. Det giver med garanti endnu mere motivation til nye vaner. Er dagbogsskrivning lidt for ambitiøst, kan du også nøjes med at lægge lidt mere mærke til, hvor meget mad der ryger i skraldespanden – måske bliver du overrasket.

2. Sørg for den rigtige temperatur i køleskabet

For at optimere madvarernes holdbarhed bør der ikke være varmere end 5 °C i køleskabet. Omvendt behøver det heller ikke at være koldere end 5 °C, det bruger nemlig unødvendigt meget strøm at holde temperaturen lavere.

Med til historien hører dog også, at nogle typer madvarer – f.eks. fersk kød og fisk - holder sig længere tid ved endnu lavere temperaturer. Derfor har nogle producenter udviklet særlige løsninger, så du i en eller flere skuffer kan holde temperaturen lavere end i resten af køleskabet. Du kan typisk indstille temperaturen mellem -1 og 3 °C. Derudover kan det også være en god idé at investere i et køleskab med ventileret køl, da dette sørger for, at temperaturen er ens i hele køleskabet. Så skal du ikke tænke over, hvor du placerer dine madvarer.

Hos Bosch kaldes funktionen VitaFresh, og udover at du kan indstille en lav temperatur, sørger systemet også for den rigtige fugtighed. Forsøg viser, at visse madvarer kan holde sig helt op til 3 gange længere i VitaFresh-skufferne.

3. Tjek køleskabet, før du køber ind

Det er irriterende at købe dobbelt ind, fordi man ikke lige har fået tjekket, hvad der er i køleskabet. Det øger også risikoen for madspild, fordi du pludselig har mere mad, end du har brug for. Husk derfor altid at åbne lågen og tjekke indholdet, før du suser i supermarkedet. Er du dog kørt ud for at handle og har glemt at tjekke køleskabet, findes der køleskabe, hvor du kan få adgang til at se indholdet, når du ikke er hjemme. Siemens har bl.a. lavet et amerikanerkøleskab og et køle fryseskab, som begge har indbygget kamera og Home Connect app, så du nemt kan tjekke køleskabets indhold. Uanset hvor du er.

4. Husk indkøbslisten

indkøbsliste

Indkøbslister er ikke kun nyttige, fordi de sikrer, at vi ikke glemmer noget. De hjælper os også med ikke at købe for meget, hvis vi tvinger os selv til udelukkende at købe varerne på listen. Det er et simpelt trick, men du vil hurtigt opdage, at dine impulskøb bliver væsentligt færre med indkøbssedlen i hånden.

5. Kig på varernes holdbarhed i butikken

Køber du ind til aftensmad samme dag, kan du lige så godt vælge varerne med den nærmeste udløbsdato. På den måde hjælper du butikkerne med at undgå madspild, og som en sidegevinst er varerne, der snart udløber, tit sat ned i pris.

6. Genopliv triste grøntsager

Salatblade og rodfrugter, der er blevet slappe og triste, kan få nyt liv i en skål med iskoldt vand. Lad dem ligge en times tid, og de er så gode som nye og kan uden problemer bruges til aftenens måltid.

7. Brug resterne på nye måder

grøntsagsblanding i skål

Resterne af aftensmaden fra i går kan bruges til alt fra gryderetter og gratin til pastaretter og fyld til pitabrød. Indfør f.eks. en ugentlig restedag, hvor du ikke må købe ind, men kun bruge rester og ting, du har i forvejen. Med et godt lager af ris, pasta, hakkede tomater og krydderier kommer man langt!

8. Lav mad til flere dage

Som sagt er der masser af muligheder for at bruge resterne på nye måder dagen efter – så hvorfor ikke lave lidt ekstra, når du alligevel er i gang? Resterne af kyllingen kan f.eks. bruges i en suppe eller salat, og koteletterne bliver til en god omgang biksemad.

9. Frys ned!

mad i fryser

Kan du ikke nå at bruge resterne inden for et par dage, kan det meste puttes i fryseren - også ting, du måske ikke regnede med. Selv grøntsager og frugt kan fryses og f.eks. gemmes til juice eller smoothies.

10. Del med naboen

Har du lavet for meget mad, kan du også aflægge et besøg hos naboen, overboen eller underboen. I kan endda lave en aftale om at dele rester - eller du kan overraske dem og få lidt points på karmakontoen.

11. Tag ikke "mindst holdbar til" alt for bogstaveligt

Der er en grund til, at producenterne skriver "mindst holdbar til". De fleste fødevarer kan holde sig længere end til den anførte dato, så kig, lugt og smag - maden kan sagtens være god flere dage efter, at den er udløbet.

Sparetips

Sara fra whiteaway

Sara er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk