Logo
70 70 29 29 kundeservice er lukket
  • MandagLukket
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • TorsdagLukket
  • FredagLukket
  • Lørdag8-22
  • SøndagLukket
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

3 opskrifter på grøntsagsjuice, som børnene også elsker

De grønne grøntsager er ekstra sunde pga. deres indhold af klorofyl og B-vitamin, men broccoli og grønkål står sjældent øverst på børnenes liste over livretter. Det kan være svært at overtale dem til at spise de grønne vitaminbomber, men bruger du grøntsagerne som ingredienser i en lækker, friskpresset juice, går det som regel lidt lettere.

Børn har brug for grøntsager

Ifølge Sundshedsstyrelsen kan børn, fra de er 6 måneder gamle, spise alle slags grøntsager. Kun nitratholdige grøntsager som spinat, rødbede og selleri skal du være påpasselig med ikke at give i for store mængder og for ofte.

Grøntsagerne er vigtige for børnene, fordi de bl.a. indeholder kalk. Klorofyl og B-vitaminet follinsyre i de grønne grøntsager nedsætter risikoen for visse former for kræft, og samtidig er de grønne grøntsager jernholdige og forebygger jernmangel hos børn.

Sådan får du børnene til at spise mere grønt

Et godt råd er at få grøntsagerne til at se appetitlige ud og gøre dem lette at spise. Det kan f.eks. være som grøntsagsstave med en lækker dip, eller du kan gøre dig umage for at servere grøntsager i flere farver, så de vækker børnenes interesse og nysgerrighed.

Brug grøntsagerne i juice

En anden mulighed er at bruge de sunde grøntsager i juice. Mange forældre oplever, at det er betydeligt lettere at snige lidt broccoli med ned i den friskpressede æble- og agurkejuice end at få barnet til spise kogt broccoli til maden. Læs med nedenfor og få inspiration til lækre grøntsagsjuicer, som selv børnene vil være vilde med.

Grøntsagsjuice

grøntsagsjuice

Grøntsagsjuicen er særligt rig på K-vitamin, hvilket bl.a. er godt for led og knogler. Derudover har den en indbydende grøn farve.

Ingredienser

  • 1 håndfuld persille
  • 3 håndfulde spinat
  • ½ lime
  • 2 pærer
  • 1 stor selleri

Spinat- og agurkejuice

spinatjuice

Denne juice har et højt indhold af C, A-, og K-vitamin samt kalium og magnesium. C-vitamin øger kroppens optag af jern, A-vitamin er nødvendigt for at bevare et normalt syn, og K-vitamin er godt for led og knogler.

Ingredienser

  • ½ agurk
  • 5 håndfulde spinat
  • 1 spsk økologisk honning
  • 100 ml mineralvand

Grønkålsjuice

grønkålsjuice

Denne juice har et højt indhold af C-vitamin og er en kilde til A-vitamin. C- og A-vitamin støtter en normal funktion af immunforsvaret.

Ingredienser

  • 1 appelsin
  • 2  grønkålsblade
  • 2 æbler
  • 1 gulerod
  • 1 rødbede
  • 1 cm ingefær

Har du fået mod på at juice selv? Hvis du ikke allerede har en slowjuicer eller en saftpresser, kan du tage et kig på vores udvalg af Philips slowjuicere.

Drikke
Sundhed & personlig pleje
Køkkenmaskiner

Sara fra whiteaway

Sara er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk