Logo
70 70 29 29 kundeservice er lukket
  • MandagLukket
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • TorsdagLukket
  • FredagLukket
  • Lørdag8-22
  • SøndagLukket
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop

Bliv morgenfrisk med et wake-up light

En lun sommermorgen. Fuglene synger. Solen lyser lidt efter lidt dit soveværelse op, og du vågner langsomt, strækker dig og er klar til en ny dag efter en god nattesøvn. Det lyder ikke just som en januarmorgen, men det kan det (næsten) blive med et wake-up light. Læs med og find ud af, hvordan den alternative vækning kan forvandle dig til et morgenmenneske.

Forskellen på et wake-up light og et vækkeur

Et wake-up light simulerer en solopgang og stimulerer kroppen til at vågne blidt og naturligt. Der bliver gradvist lysere i dit soveværelse, og din krop bliver derfor langsomt forberedt på at vågne op.

Du bliver ikke revet ud af søvnen på samme måde som af et insisterende og aggressivt vækkeur og behøver ikke at frygte at falde ud af sengen af forskrækkelse – og samtidig vil du føle dig mere frisk, når du vågner.

solopgang

Hvordan virker et wake-up light?

Dit wake-up light begynder at vække dig, 30 minutter før du skal op. Dens lys intensiveres lidt efter lidt, indtil det er så kraftigt, at du vågner – og er lyset ikke nok til at vække dig, kan du supplere med en bip-lyd, der bliver kraftigere og kraftigere i 1½ minut, medmindre du snoozer eller slår den helt fra.

Lampen skal placeres på et sengebord el. lign. omtrent 40-50 cm fra dit hoved. Du skal være opmærksom på, at sengen, dynen eller puden ikke må blokere for lyset.

Prøv dig frem for det perfekte resultat

Måske skal du prøve dig lidt frem for at finde de helt rigtige indstillinger – du kan justere både lysintensiteten og hvor lang tid, lampen skal bruge på at vække dig.

Se WhiteAways udvalg af wake-up lights og lysterapi

Virker også som ”fall asleep-light" og natlampe

Nogle wake-up lights kan også bruges, når du prøver at falde i søvn. Her fungerer de ved - rigtigt gættet - at simulere en solnedgang i stedet for en solopgang. På den måde forberedes din krop langsomt på søvnen på en behagelig og afslappende måde.

En anden mulighed er at bruge lampen som natlampe, hvis du godt kan lide at læse en bog for at falde til ro, inden du tager af sted til drømmeland.

Sundhed & personlig pleje

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk