Logo
70 70 29 29 kundeservice er lukket
  • MandagLukket
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • TorsdagLukket
  • FredagLukket
  • Lørdag8-22
  • SøndagLukket
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Guides

Nem guide: Hvilke gryder og pander passer til induktion?

Induktionskogeplader er både smarte og effektive, men de kræver særligt udstyr for at virke optimalt. Her giver vi dig gode tips til at vælge de rigtige gryder og pander til induktion og en lille tjekliste, som du kan følge.

Sådan virker induktion

Som vi tidligere har skrevet, kan du opleve, at din induktionskogeplade laver kliklyde. Det sker typisk, fordi dit kogegrej ikke er optimalt til induktion. Den tekniske forklaring er, at induktionskogeplader fungerer ved hjælp af magnetspoler, der opvarmer bunden af dine gryder og pander. Derfor er det nødvendigt, at kogeudstyret er magnetisk.

Dine gryder og pander skal være magnetiske

Gryder og pander til induktionskogeplader findes i flere forskellige materialer. Støbejern er i sig selv magnetisk, mens udstyr af rustfrit stål og aluminium kræver en magnetisk bund, der indeholder jern. Andre typer har en såkaldt sandwichbund, der består af lag af forskellige materialer. Der er et magnetisk lag i midten, som gør dem velegnede til induktion.

Se alle de gode tilbud til Black Friday!

mand holder magnet

Tjek nemt, om dine gryder er magnetiske

Det er hurtigt og nemt at tjekke, om en gryde eller en pande er egnet til induktion. Hold en magnet ud for grydens eller pandens bund - er der tiltrækningskraft mellem bunden og magneten, kan du bruge udstyret på din induktionskogeplade.

Gå efter kvalitet

Det betaler sig i det lange løb at gå efter gryder og pander i høj kvalitet. Det er der flere årsager til:

  1. Dit udstyr holder længere, og du skal derfor ikke bruge penge på nyt hele tiden
  2. Kogegrej af god kvalitet varmes hurtigere op, og du sparer energi ved ikke at have kogepladen tændt så længe
  3. En kvalitetspande udnytter og fordeler varmen bedre, hvilket giver mindre varmetab

Støbejern er optimalt til induktion

Vi har allieret os med Witt, der er kendt for at lave kogeplader af høj kvalitet. Ifølge Witt får du den bedste effekt og det laveste lydniveau ved at vælge støbejernsprodukter. Jo større indholdet af magnetisk jern er, og jo tungere kogegrejet er, jo lavere vil lydniveauet være fra kogepladen.

Hvor meget betyder prisen?

Der er mange producenter af induktionskogeudstyr, og de er langt fra alle sammen lige gode. Prisen har heller ikke nødvendigvis noget med kvaliteten at gøre, for de dyre gryder kan sagtens have en tynd sandwichbund med kun 0,5 mm magnetisk jern. Spørg efter solide støbejernsprodukter, hvis du vil have det bedste resultat – uanset hvor du har købt din kogeplade og dit kogegrej.

Kogegrej skal passe til kogefeltet

Gryderne og panderne skal have en plan bund

Du kan indimellem komme ud for, at også magnetiske gryder og pander ikke virker optimalt på induktionskogepladen. Det kan skyldes, at grydens bund med tiden har ændret facon og er blevet ente konkav eller konveks.

Oversat til almindeligt dansk betyder det, at bunden enten buler "opad" eller "nedad". I begge tilfælde har det den konsekvens, at hele bunden ikke er i kontakt med kogepladen. Det betyder, at gryden eller panden ikke kan udnytte varmen og måske slet ikke sætte induktionen i gang.

Tjekliste til køb af induktionsudstyr

  • Begynd altid med at kigge efter induktionssymbolet på emballagen eller i bunden af gryden/panden. Det er din garanti for, at kogegrejet er beregnet til en induktionskogeplade.

induktionssymbol

  • Køb kun udstyr, der passer til din kogeplade. Hvis du vælger kogegrej med en mindre bund, er det denne zone, der skal passe til kogezonen på komfuret. Dette kan du selvfølgelig se bort fra, hvis du har en avanceret induktionskogeplade, der registrerer størrelsen på dit kogegrej.

  • Tjek kvaliteten. Som vi var inde på tidligere, hænger pris og kvalitet ikke nødvendigvis sammen. Hvis du ikke selv kan vurdere kvaliteten, kan det være en god idé at tjekke anmeldelser på nettet eller spørge en fagmand. Du kan også prøve at aftale med forhandleren, at du kan levere udstyret tilbage, hvis du ikke er tilfreds med, hvor godt det virker.

Lyst til at læse mere?

Køkken

Sara fra whiteaway

Sara er madlavningsentusiast, der elsker at inspirere med nye opskrifter og tips til madlavningen. Hun er glad for genbrug og de små ting, der giver hverdagen lidt mere smag og farve.

Favoritter

Luk