Logo
70 70 29 29 kundeservice er lukket
  • MandagLukket
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • TorsdagLukket
  • FredagLukket
  • Lørdag8-22
  • SøndagLukket
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Rengøringstips

Sådan gør du kaffemaskinen ren

En ren kaffemaskine er ikke kun et spørgsmål om hygiejne. At holde maskinen ren er også vigtigt for den gode kaffesmag. Derfor får du her nogle tips til rengøring af din kaffemaskine.

Rengøring af kaffemaskinen

Har du en helt almindelig kaffemaskine, er det vigtigt, at du holder både kaffekanden og kaffefiltret rent. Du bør som minimum skylle begge dele efter hver kaffebrygning.

Kan du gøre det til en god vane at tage opvaskebørsten og vaske efter med sæbe hver gang, er det endnu bedre. Det er under alle omstændigheder en rigtig god idé at vaske med sæbe jævnligt.

Rengøring af stempelkanden

Har du en stempelkande eller bruger en anden form for manuel bryggemetode, er det også vigtigt at skylle og vaske grundigt. På stempelkander sidder der kaffegrums i filtret, så det er vigtigt, at du skiller delene ad og vasker dem. Du kan også med fordel vaske glaskanden og toppen af låget, dér hvor kaffen hældes ud.

stempelkande 700 pixels

Rengøring af espressomaskinen

Fordi espressomaskiner kan have så mange forskellige former og størrelser, er det bedste råd, vi kan give, at læse maskinens rengøringsvejledning.

Mange maskiner har automatiske renseprogrammer eller aftagelige dele, der gør det nemmere at holde dem rene. Nogle dele kan endda gå i opvaskemaskinen. Hvis din espressomaskine har en mælkeskummer, bør du rense den efter hver brygning.

Kaffekværnen

kaffekværn 700 pixels

Hvis du selv kværner din kaffe, er det også en god idé at give din kværn en kærlig omgang. Der er tre forskellige tricks til at gøre din kaffekværn ren. Du behøver ikke nødvendigvis bruge alle tre tricks hver gang, du renser kværnen, men det er fornuftigt at gøre det jævnligt.

  • Støvsug kværnen for gammel kaffe, hvor du kan komme til med støvsugeren.
  • Skil kaffekværnen ad, og rens delene med en pensel eller en tør klud.
  • Køb rensepiller/tabletter, enten hos din lokale kaffemand, eller bestil dem på nettet. Kværn tabletterne i kværnen, og kværn så en gang kaffe igennem kværnen. Det fjerner resterne af rensepillerne. Du skal selvfølgelig ikke bruge bønnerne til kaffe bagefter.

Tip! Hvis du normalt bruger dyre kaffebønner, er det ikke en god idé at bruge billige bønner til at rense med, fordi smagen af bønnerne sidder tilbage i kværnen. Derfor er du nødt til at ofre en gang dyre bønner for at få renset kværnen igennem.

Sørg for at holde udstyret fri fra kalk

Det er også vigtigt at sørge for, at din kaffemaskine bliver afkalket. Den nemmeste og billigste måde at gøre det på er at bruge husholdningseddike. Nogle producenter anbefaler dog, at du ikke bruger eddike. Er det tilfældet med din maskine, kan du i stedet bruge citronsyre. Hvis du er i tvivl, om du må bruge eddike, kan du tjekke maskinens brugsanvisning.

Sådan gør du

Kom 1 del vand og 1 del eddike i vandbeholderen, og lad kaffemaskinen brygge halvdelen. Herefter lader du maskinen stå i en halv time og kører resten igennem bagefter. Rund af med at brygge et par gange med helt rent vand for at rense eddikeresterne af.

Følg brugsanvisningen 

Espressomaskiner skal også afkalkes, men det er ofte mere kompliceret. Derfor er det igen en god idé at kigge i maskinens brugsanvisning eller spørge en barista til råds. Hvis du bruger en elkedel til at koge vand, som du hælder over bønnerne i din stempelkande, bør du også afkalke elkedlen jævnligt. Her er det igen en nem og billig løsning at bruge eddike.

Brug så blødt vand som muligt

Når du skal afkalke, er det en god idé at bruge så blødt vand som muligt. Bor du i et område med meget hårdt vand f.eks. i København, kan det være en god idé at bruge kildevand i stedet for vand fra hanen.

Kaffe

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk