Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Guides
Hvidevarer

Skal du vælge en opvaskemaskine med bestikkurv eller -bakke?

Du er på jagt efter en ny opvaskemaskine. Der er masser af ting at tage stilling til – mærke, energiforbrug, kapacitet og meget mere. Det virker måske som en lille ting at skulle beslutte, om maskinen skal have en bestikbakke øverst eller en bestikkurv nederst - men tag ikke fejl. Det kan spare dig for masser af besvær og frustrationer at vælge rigtigt fra starten.

Du skal vælge bestikbakken, hvis …

Bestikbakken er kendetegnet ved at være placeret allerøverst i opvaskemaskinen. Det er en flad skuffe eller bakke, hvor bestikket placeres i riller og derfor ikke rører ved andet bestik under opvasken.

Bestikbakken er et forholdsvis nyt fænomen, og derfor finder du også stadig flest opvaskemaskiner med den traditionelle bestikkurv.  Alligevel kan der være gode grunde til at overveje bestikbakken en ekstra gang.

Du slipper for knive med bladet opad

I en traditionel bestikkurv bliver bestikket mest rent, hvis det står med skaftet nedad. Det betyder til gengæld, at du risikerer at stikke dig på gaflerne og skære dig på knivene, når du tømmer opvaskemaskinen. Med bestikbakken slipper du for din risiko, fordi bestikket ligger vandret.

Du rører mindre ved bestikket

Netop fordi bestikket ligger vandret i skuffen, kan du nøjes med at røre ved skaftet, når du skal lægge det på plads. Det er både mere hygiejnisk og mere sikkert for dine fingre.

opvaskemaskine med bestikskuffe

Det er lettere at holde orden

I bestikkurve skal bestikket helst stå blandet for at blive rent. Fordi bestikket holdes adskilt i bestikbakken, kan du vælge at lægge knive samlet, gafler samlet osv. Det gør det let at gribe en håndfuld af samme bestik og lægge det direkte i det rigtige rum i køkkenskuffen, når du tømmer opvaskemaskinen.

Bestikket bliver lettere rent

Har du prøvet, at skeerne ”ligger i ske” i bestikkurven og derfor ikke bliver ordentligt rene? Fordi de placeres i riller i bestikbakken, slipper du for det irriterende problem.

Plads til større ting i bunden

De helt store gryder og pander får mere albuerum, når bestikkurven i bunden erstattes af en bestikbakke øverst. Det er især en fordel, hvis du tit har gæster og både har gryder, pander, fade og skåle i brug.

Du slipper for at bukke dig ned

Hvor tit smider man ikke lige en enkelt kniv eller gaffel i opvaskemaskinen? Med en bestikbakke kræver lige præcis den øvelse ikke, at du bukker dig ned til gulvhøjde - du kan nøjes med at trække skuffen ud.

Du skal vælge bestikkurven, hvis …

bestik i bestikkurv

Som du kan se ovenfor, er der mange fordele ved at vælge en opvaskemaskine med bestikbakke. Det betyder dog ikke, at du med det samme skal udelukke den gode, gammeldags bestikkurv. Den er der nemlig også et par grunde til at give en chance.

Det skal gå hurtigt

Er det for omstændeligt at skulle placere knive og gafler på sirlige rækker, er du måske bestikkurvstypen. Her er orden ikke påkrævet i helt så høj grad, og er tålmodighed ikke en af dine største dyder, kan det være en fordel.

Du har brug for plads i højden

Fordi bestikbakken er placeret øverst, stjæler den lidt af pladsen i overkurven. Det kan genere, hvis du ofte vasker høje glas som f.eks. vinglas med lang stilk. De fleste opvaskemaskiner har efterhånden en justerbar overkurv, men vil du slippe for at flytte for meget rundt på elementerne i opvaskemaskinen, skal du måske holde dig til den traditionelle bestikkurv.

Den endelige beslutning

Den endelige beslutning afhænger af, hvordan du bruger din opvaskemaskine mest - og om du sætter allermest pris på orden eller på at spare tid. Selv om der umiddelbart er flest fordele at finde ved bestikbakken, kan det godt være, at kurven er mere rigtig for dig.

Køkken

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk